torsdag den 6. september 2012

Jeg er en heldig kartoffel

Prøv lige at se hvad jeg har fået i dag



Verdens smukkeste tapet som jeg forelskede mig i på DBA har jeg nu fået foræret af en som syntes jeg fortjente det!
Meningen er at det skal bruges til pynt på skufferne af denne kommode, som jeg er blevet træt af at se på.


Og så skal kommoden males og have nye håndtag - når jeg lige har sparet sammen til det altså.
Den står på ungernes værelse og agerer puslebord og jeg er ikke i tvivl om at det vil blive en stor succes.

Jeg er bare så glad, en ting er at få en fantastisk dejlig overraskelse - men at være så heldig at kende en som synes jeg ligefrem har fortjent det, se dét er ubeskriveligt!
Jeg får sådan lyst til at citere Gertrude Stein.

P.S. Hvis du har lyst (og råd) til at forelske dig hovedkuls i tapet, så tjek http://www.tapeteksperten.dk/moenstrede/blomster/blade/

onsdag den 5. september 2012

inspiration til brug af (mere) kaffepapir

Jeg havde en del 'kaffepapir' tilovers efter at have lavet mine lysestager færdige og har længe gået og kigget på denne fine sommerfugl.

Derfor gik jeg i går i gang med at lave et par stykker i forskellige størrelser og synes de endte med at blive fantastisk fine.
De skulle gerne ende med at blive til en uro der jo meget passende kunne komme op at hænge over eller i nærheden af mine lysestager.


Ja, forestillingen om det tyvende århundrede har mange former...

tirsdag den 4. september 2012

den danskstuderendes yndlingslysestager

Nu er det efterhånden ved at være lidt tid siden jeg havde gang i kaffen - en lille uge for at være præcis og det må jo så betyde at jeg efterhånden kan vise resultatet af det hemmelige projekt frem.


 
Sådan!
 
Jeg er fuldkommen tilfreds, den sidder lige i skabet og giver det perfekte lys på grund af farvningen af papiret, samtidig med at jeg helt selv kan gøre mig mine forestillinger og det tyvende århundrede.
Det er især den der gamle biblioteksstemning de skaber jeg er lidt forelsket i og jeg glæder mig til at have dem tændt i de lange mørke eftermiddage of aftner der snart kommer.
 
Det eneste der mangler er måske en eller anden rå snor eller noget uldgarn der lige bliver viklet om kanten hvor skruelåget har siddet.

mandag den 3. september 2012

voksenpynt

Så er der ny bepyntning til husets frue


Den flittige læser vil måske registrere, at jeg allerede har en luftballon (!) men jeg var så heldig at få en ny tilsendt eftersom ringen i den første er godt i gang med at gnave sig ud - de lyserøde stjerner (som jeg længe har elsket) kom som kompensation for ulejligheden.

Jeg havde ellers aftalt med mig selv at det var ved at være på tide at blive voksen og droppe prinsessepink, meeeen det kan nok godt udskydes et år mere.
Nu går spekulationerne på om jeg kan 'være bekendt' at have en forskellig farve stjerne i hvert øre...