torsdag den 4. juli 2013

Det var en torsdag aften

jeg sad og vented dig

Underforstået, jeg venter på, at vores ældste datter sover, sådan rigtigt - igen.

Det slår mig tit, hvor stor forskel der kan være på børn selvom de er søskende. Lillesøster er en meget selvstændig ung dame, der sagtens kan sidde alene på værelset og lege, og hun bliver bestemt sur over et nej, men hun tør op igen efter fem minutters surmulen.
Storesøster derimod har et stort temperament der kan tage halve og hele timer at få snakket ned og også et stort behov for nærhed. Hun er slet ikke klar til at være alene, hun kan dårligt nok gå på toilettet uden en voksen og dette behov for nærhed kommer især til udtryk om natten, hvor hun i perioder sover dårligt og helst vil ligge i sengen hos mor og far, hvilket giver en ekstremt ringe søvnkvalitet for alle - undtagen barnet, selvfølgelig.

Men vi prøver så godt vi kan at give hende den nærhed og tryghed hun har brug for, det går jo nok over igen en dag, hvem har nogensinde hørt om en teenager, der ikke kunne undvære sine forældre i mere end fem minutter af gangen... Nej vel (det prøver jeg at trøste mig selv med)!

Og imens jeg så lige sidder og fordriver en halv time med ikke at gå i seng, ikke før jeg er sikker på hun er tryg og igen sover, ja, så er det jo godt med et strikketøj og en ny telefon, et eller andet fornuftigt skal tiden jo gå med. Godnat derude!