hækling med fremgang

Hej, jeg hedder Ayoe og jeg er zpagettifan!

Sådan burde overskriften på dagens blog måske lyde, jeg har ellers været noget forbeholden overfor fænomenet, eftersom jeg syntes mange af de ting man kunne lave var enten grimme eller unødvendige, fx har de i Panduro en zpagettigrydelap hængende, som jeg synes ser enormt kluntet og upraktisk ud og mange af de tæpper man ser rundt om i bloglang er jeg heller ikke vild med, men så kom jeg i går alligevel til at købe nogle nøgler af 'garnet' og kunne slet ikke stoppe med at hækle før jeg havde brugt et helt nøgle op.
Jeg blev simpelthen fanget af hvor hurtigt et projekt skrider frem med en hæklenål i str. 12 samt det faktum, at jeg kan lave ting til mit hjem uden at skulle bruge et halvt liv på at blive færdig med det.

Overvejelserne går endda på at hækle et tæppe til vores slagbænk, så man hverken behøver at sætte sin varme popo på en kold træplade om morgenen eller skøjte rundt på nogle åndssvage havestolshynder fra Netto.

Lige nu er jeg dog i gang med et lille tæppe og jeg håber på at tre nøgler garn vil kunne dække mit forbrug til sådan en sag, for da jeg spurgte ekspedienten i Panduro, om hun vidste hvor mange nøgler jeg skulle bruge til et hæklet tæppe, svarede hun ' jeg strikker ikke, så det kan jeg desværre ikke svare dig på.' og så stillede jeg hende ikke flere af den slags spørgsmål...

træt tirsdag

I dag er vi vist alle sammen lidt trætte herhjemme. Jeg blev vækket lidt over to i nat af en febervarn Yuki og havde svært ved at falde i søvn igen bagefter, og da jeg så endelig sov havde jeg selvfølgelig mareridt - ikke én, men to gange.

Så på grund af den manglende nattesøvn slog jeg vækkeuret fra og vi sov alle til klokken otte.

 

Det er så dejligt med en langsom morgen af og til - og så kunne ungerne jo lige nå at åbne pakkekalender inden de skulle op til farmor og i vuggestue (hvilket bestemt ikke passede lillesøster, der også meget hellere ville med op til farmor).

 

I dag fik Yuki glaskugler

og Kala hjemmelavede bolde

Kala var glad for sine bolde i ca fem minutter, så ville hun også hellere have glaskugler og begyndte at stjæle Yukis, så jeg ved godt hvad der skal på hendes pakkekalender næste år, når hun er stor nok til at forstå, at det ikke er bolcher...

Endnu en pakke til pakkekalenderen

og endnu engang er den dukkerelateret, jeg mangler dog stadig at få syet kjolen til Yukis dukke færdig, men så længe den er der inden den 12 går det nok.

Kjolen er syet af stof fra Stof 2000 og jeg overvejer at sy matchene julekjoler til ungerne, hvis jeg da kan få manden overtalt, han var nemlig ikke helt vild med det...

fine sko til lillesøster

Og det er altså lillesøsterdukken jeg taler om, ikke Kala, som jeg ikke tror, jeg vil kunne overskue at hækle sko til, hun er nemlig så fræk, at man skulle tro hun havde en lille nisse i maven og ville bestemt ikke kunne stå stille til en fodopmåling med henblik på et par hæklede sutsko, selvom det ville være vældig fint!

Dagens patienter

Nu er det vist på tide at jeg får taget mig lidt sammen og opereret nogle af alle de dukkepatienter, der er kommet ind til mig i løbet af det sidste halve (!) års tid.

I går spurgte Yuki efter den lille dukke med knapper på fødderne, og hun lå altså på min hylde og manglede stadig det ene ben. Oprindelig røg hun på 'dukkehospitalet' fordi den ene fod var gået lidt op i en syning, men efter et par uger uden behandling var hun savnet og kom igen ned til sin dukkemor - og samme dag røg benet.

Derudover er der også balletkaninen, som kom i en fødselsdagsgave sammen med en meget fin gymnastikdragt. Kaninen bliver nok den der er sværest at reparere, for den er altså gået op i syningen lige under skørtet og det skyldes at satinen flosser, så her er planen at prøve med lidt lim og ekstra stof da der ikke er nogen mulighed for at sy - og ellers må det blive en pyntekanin. Der er også enkelte andre steder hvor satinen er ved at give sig. Æv!

Og til sidst er der Jytte.
Dukken jeg engang fik af min mormor, lavet efter en rigtig steinerdukkebog, som jeg også har stående på min reol.
Jytte er opkaldt efter min mormor og trænger allermest til at få samlet nogle masker op og blive stoppet hist og pist - og så kunne håret også godt tåle en kærlig hånd. Jeg har i noget tid gået og tænkt på om det måske endda skal blive til en helt ny paryk, men nænner det næsten ikke.

 

Det jeg synes der er mest fantastisk ved Jytte er hendes hoved, der for mig bare emmer af mormoressens - prikken over i'et er øjenbrynene, der vistnok er tegnet med en af min mormors makeup blyanter. Tænk at de ikke er blevet slidt helt af endnu!

Det eneste jeg mangler for at kunne komme i gang med hende er en matchene farve garn til kroppen, det ville jo være synd at stoppe hullerne med hvid eller lyserød, så jeg må på garnjagt en af de nærmeste dage.

 

varme dukkefødder

Nu nærmer sig pakkekalendetiden og så er det jo perfekt blandt andet at kunne putte lidt tøj til ungernes dukker blandt de andre gaver.
Der er godt nok lige nogle julekjoler der skal klippes færdig og sys og et sjal der skal strikkes, men mon ikke det går at de gaver kommer på kalenderen lidt senere..?

Der blev i går dog sørget for at Yukis dukke vil kunne holde fødderne varme vinteren over, jeg har nemlig hæklet et par strømper til den.

De er hæklet 'ud af hovedet' i Alpaca fra Drops og passer perfekt - og jeg glæder mig til at se hvordan de bliver modtaget - og om de er til selv at putte på når man er fire, men mon ikke det går?

(Jeg beklager billedkvaliteten)

 

Nu skal jeg lige i tænkeboks på hvordan man kunne lave noget lignende til Kalas dukke, men Kala er kun to, så det skal helst ikke være alt for svært for de små tykke fingre at putte på, jeg tænker det bliver noget i retning af et par 'sko' med elastik foroven måske...

Og nu skal jeg ud og købe ind til juleklippedag i morgen, god weekend!

DIY på rispose

Her er en DIY på risposerne som jeg omtalte i mit sidste blogindlæg. Jeg håber den giver noget mening, ellers er spørgsmål velkomne!

Jeg har tidligere lavet dem med to lag stof for at være sikker på at de holdt til lidt slid, men i dag lavede jeg dem altså lige i en ny version, hvor der kom en bedstemorfirkant udenpå i stedet for det sidste lag stof.
Hvis du hellere vil have en traditionel rispose med to lag stof, så tilføjer du bare to firkanter i det yderstof du gerne vil have.

Først skal du klippe to firkanter på ca 12x12cm, jeg har syet med 1cm sømrum der er inkluderet i denne DIY. Og det er så her du lige klippet to firkanter på 12x12 mere, hvis du skal have yderstof i stedet for bedstemorfirkant

 

Herefter lægger du firkanterne sammen og syr dem sammen, dog uden at sy hele vejen rundt, der skal helst være en halv side der er åbent så du kan vende posen og fylde risene i.

Syr du med to lag stof skal yderstoffet ligge ret mod ret inderst så det kommer til at være yderst når du vender posen

 

Så vender du vrangen ud af posen, så syning og sømrum kommer indvendig og dit yderstof kommer yderst.

Det kan godt betale sig at bruge en hæklenål til forsigtigt at skubbe hjørnerne ud med så de bliver lidt skarpere - dette vil være en fordel når du kommer til næste trin, da hjørnerne bliver pænere, hvis de er firkantede

 

 

sy en ekstra gang rundt langs kanten på ydersiden, dette er både for syns skyld og for at styrke sømmen så den ikke så let går op og risene falder ud, men husk stadig at lade en halv side stå åben så du kan komme risene i.

 

 

Til en stofpose på denne størrelse kommer jeg mellem 80 og 100 gram grødris i - det kommer lidt an på hvor fast man vil have posen.

Du kan også komme lidt tørret lavendel i, men det er sværere at dosere fordi der skal så lidt til at få en kraftig duft. Jeg vil tro der skal den samme mængde lavendel i, som når du kommer 'en knivspids' af noget i maden...

 

Når ris og evt lavendel er kommet i posen skal du sy posen til.

Dette har jeg gjort ved at sy kanten sammen på samme måde, som den pyntesyning du lavede inden du fyldte risene i posen.

Og sy gerne en ekstra gange frem og tilbage så du er sikker på at det kommer til at holde eftersom der ikke her er syet to sømme som med resten af posen.

 

Og vupti - så har du en færdig rispose, som du kan varme op i mikroovnen og kommer i din lomme når du tager afsted ud i kulden.

Jeg giver dem omkring 20-30 sekunder på fuld styrke, men husk nu at blive ved ovnen så du ikke glemmer dem, det tror jeg nemlig ikke de har så godt af.

 

 

Det er normalt poserne kan virke en smule fugtige lige efter opvarmning, men det går væk efter et halvt minuts tid og skulle gerne aftage jo mere de bliver brugt.

God fornøjelse!