Min første blog handlede om brød og hvordan jeg havde en ide om at prøve lidt forskellige måder at forme og hæve dem på, men det går jo sjældent som man regner med og min interesse er nu faldet på noget der foregår i den anden ende af brødbagningsprocessen - surdej!
Derfor startede jeg min første surdej op efter at have læst lidt om emnet i min elskede Politikens store Bagebog, på kvalimad.dk, der er blevet endnu en af mine nye yndlingssider, samt diverse andre sider der dukker op når man nu engang er en del af googlegenerationen.
Processen kan tage op til en uge før surdejen er i gang og det er eftersigende sværere at starte den op om vinteren, da der er færre 'surdejsbaktusser' i luften.
Så en torsdag aften smed jeg lige en dl fuldkorns rugmel og en dl hvedemel sammen med to dl vand og indstillede mig på at der nok ville gå en uges tid inden der var resultater.
Jeg ved ikke rigtig hvad det var der inspirerede mig til det med at starte en surdej, men det er noget der har ligget og rumsteret i baghovedet længe. For eksempel har jeg ofte når jeg skulle bage brød tænkt på et Claus Meyer-interview jeg engang så, hvor han blandt andet nævnte at han havde en 20år gammel surdej, som var det første han sagde godmorgen til når han stod op, hvilket hans familie nogle gange godt kunne være lidt irriterende... Det var vist egentlig et interview i forbindelse med udgivelsen af hans bog Claus Meyers Bageri.
Jeg har dog altid tænkt på surdej som noget temmelig besværligt stads der kun kunne bruges til rugbrød der også var møgbesværligt og tidskrævende at lave, men efter at have læst noget mere om emnet viser det sig at det også kan bruges til lysere brød, men at der dog skal tilsættes en smule gær i dejen hvis man vil have et mere luftigt brød.
Det er dog ikke bare lige en bolledej der skal stå og hæve 2x1 time hvorefter man kan sætte den i ovnen og så har friskbagte boller til eftermiddagskaffen, nej, surdejsbrød vil gerne have lang hævetid - har jeg læst, for min surdej står stadig i køleskabet og 'modner' selvom det er ved at være nogle uger siden den blev vækket til live som en anden Frankenstein - for jeg er ikke helt klar til at prøve at se hvad den kan udrette af mirakler endnu, dog er der da blevet brugt en lille klat til en opskrift på koldhævede boller og resultatet var slet ikke tosset, men der er også stor forskel på en dej der er baseret kun på surdej og så en hvor der også er lidt gær i.
Førstnævnte bliver en tæt bastant brød som vi kender fra rugbrødet, hvor den anden bliver mere blød og luftig grundet gæren der har nogle processer jeg ikke helt har styr på.
Fredag morgen efter surdejsopstarten blev min kommende surdej så lige fodret med en dl blandet rug- og hvedemel og en dl vand og det samme igen lørdag morgen, hvor jeg til min store overraskelse kunne spotte små bobler i dejen.
Nå, så var jeg da ikke helt på vildspor og det fik jeg også senere bekræftet da Kenneth om aftenen spurgte om jeg havde kigget til min surdej den dag (jeg havde strikkebesøg og tabte en maske i mit eget strikketøj i bare befippelse over Kenneths tonefald da han spurgte), den havde nemlig stået på køkkenbordet uden låg på som foreskrevet, så vildtgær og temperatur havde frit spil og da jeg efterfølgende gik ud for at kigge til den var den kravlet ud af glasset af bare iver efter livet.
Så efter den havde fået en lille skideballe over allerede at ville stikke af hjemmefra og en masse ros for at være blevet så stor og sur blev den delt op i to glas, et med fuldkornsrugmel til rugbrød og lignende (jeg kalder denne surdej for storebror) og et med hvede-/grov durummel til lyst brød (denne hedder naturligvis lillesøster) og deporteret til øverste hylde i køleskabet, hvor de nu står og venter på at få lov til at komme i arbejde og blive fodret med ny dej og vokse sig stærkere for hver fremtidig bagning der vil komme.
Her er lidt stemningsbilleder af søskendeparret fra før de blev skilt ad...
Der vil helt sikkert komme flere billeder og blogs om storebror og lillesøster når jeg er færdig med at gå rundt om den kolde surdej og får taget hul på bagebylden.
Hvor bliver det dog spændende!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar