søndag den 29. april 2012

en storesøster til lillesøsters dukke

Jeg var til dukkekursus her i går og er igen blevet helt bidt af dukkemageriets verden.
Endnu engang kom det helt bag på mig hvor hårdt det er at lave en dukke og hvor fantastisk resultatet så alligevel kan blive efter at man i seks timer har siddet og udsat små stykker trikot for alskens opslidende anstrengelser.

'Storesøster' har fået lidt mere knald på farverne til øjne og mund eftersom Yuki jo er en dame med stort temperament og knald i måsen, hvor Kalas dukke er lidt mildere i sit udtryk.
I morgen håber jeg på tid og held til at gå ud og finde garn til håret - og jeg håber Yuki glemmer at hun gerne ville have en mørkhåret dukke ligesom Kala, jeg har nemlig bestemt at den skal have lyst hår ligesom Yuki.

Ellers er der jo bare en rigtig god grund til at lave en dukke mere...

Og her sidder de så og er allerede ved at blive de bedste slyngveninder i verden og det ser næsten ud som om lillesøster er stolt af sin nye storesøster.

1 kommentar:

Kabakü sagde ...

Så fine de er sammen;-) Tak for en hyggelig dag i lørdags! Det kriblede også i mine fingre efter at blive færdig, da jeg kom hjem! Faktisk fik jeg gjort den lille fyr færdig igår, men nu mangler han jo så lidt tøj! MVH Katrine