tirsdag den 1. maj 2012

vigtigheden af tråd

Jeg fik i går fat i noget fantastisk garn kid silk five fra Grignosco til at komplimentere mit Isager alpaca til dukkhår, så det vil fælde mindre og virke mere naturligt.
Dette er lært af erfaring (og Tusindfryd), eftersom jeg på min første dukke syede rent alpaca fra Garnstudio på Kalas dukke som hår og måtte sande at det simpelthen fældede og fnulrede alt for meget. Dels på grund af kvalitet og dels på grund af noget med at fibrene i alpacaulder korte og det derfor nemmere fælder.

Desværre havde jeg bare lige glemt en lille detalje - nemlig den tråd håret skulle syes på med, så derfor kom jeg ikke så langt i går aftes, som jeg gerne ville. Og på trods af presserende opgaveaflereringer på studiet, så bliver jeg altså nødt til liiiige at lave storesøster færdig inden jeg kan noget som helst andet, så i dag har jeg været i byen efter tråd og håber på at afslutte projektet i aften. Det er dog lidt svært at købe trådfarve der matcher garnet når man nu ikke har det med, derfor endte jeg med at købe to nuancer - der begge matcher farcenuancerne i garnet, hvilket får mig til at glæde mig over at min fotografiske hukommelse - som den eneste del af min hjerne - stadig virker til at være intakt efter jeg har fået børn...

Spændingen omkring hvorvidt Yuki så vil acceptere en dukke med lyst hår er stor. Jeg har valgt ikke at fortælle hende at den bliver lyshåret, så har hun forhåbentlig ikke en forudindtaget holdning til om hun kan lide dukken eller ej...


I morgen får vi i hvert fald (forhåbentlig) svaret

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Det ser rigtig fint ud, jeg fik endelig tid til at lave det sidste på min i går aftes det var rigtig dejligt, og hun blev taget godt imod. Håber at din bliver det samme...