tirsdag den 8. maj 2012

Tænkepause

For noget tid siden fik jeg takket være en sød og hjælpsom bekendt fingrene i nogle grundmønstre til kjoler til pigerne og jeg gik næsten straks i gang med at klippe og sy.
Dog havde jeg i min ivrighed ikke taget højde for at det ikke var strækstof jeg havde udvalgt til projektet og eftersom det var grundmønstre man selv arbejder videre på var det samtidig min første kjole uden syanvisninger.

Det endte med en rigtig fin kjole, der ikke helt kunne komme ned over hovedet og var så stram at det var svært at få armene ind i ærmegabene.
Eftersom den jo var syet ret godt sammen ville jeg ikke skille den ad igen og har derfor gået og grublet længe over, hvordan jeg skulle løse problemet og nu er jeg endelig kommet frem til et resultat.
Jeg har tænkt mig at lave en dråbeformet udskæring med tilhørende knap i nakken, på den måde er det også muligt for mig at sy kantebånd i uden at skulle udtænke den helt store genistreg (jeg er i forvejen vanvittig dårlig til kantebånd).
Nu kører tænketanken så på, om det mon skal være en rib eller bare en almindelig bomuldskant der skal på...

Og så mangler den bare at blive lagt op og få syet ærmer på og så må vi se om den er heldig nok til at passe sommeren over... Jeg krydser fingre!

1 kommentar:

gitte sagde ...

Hvor er den fiiiiiin, og sikke et sødt stof. Der skal bomuldskant på sæføli, jeg kan lære dig at skære kantebånd