onsdag den 6. juni 2012

lidt frihåndsoverspring

Så er det traditionen tro blevet tid til en lille overspringshandling. Jeg har opgaveaflevering på fredag og har lidt svært ved at få de ti sider til at hænge sammen. Tekst og noter har jeg masser af og en fem seks sider med citater fra forskellige kilder har jeg også...

Men altså, det der med at skrive en nogenlunde sammenhængende opgave har altid været min kæphest og denne gang er en litteraturhistorisk analyse af et par digte også ved at slå mig ud, så jeg tyer til noget af det jeg ved jeg kan for at få lidt oprejsning, denne gang er det broderi, men det er dog ekstremt lidt jeg har valgt at vise, for resultatet skulle gerne blive til tre sofapuder til en ny-sofapude-trængende studiekammeratinde.

Og broderierne skulle gerne være en overraskelse, men som et lille hint kan jeg sige, at det måske er noget med katte...


 Jeg er blevet lidt bidt af frihåndsbroderi - selvom jeg da gerne indrømmer, at jeg bliver nød til at tegne lidt streg inden jeg går i gang med nål og tråd. Men så er det jo godt at jeg fik en magisk kuglepen, hvor stregen kan stryges væk, af min mor.
Herunder ses mine første broderier der også gerne skulle ende som en pude - til Yuki altså. Hun er nemlig vild med Totoro...

 og så er det vist tilbage til den der opgave.

1 kommentar:

Isabel sagde ...

SÅ... fedt!!! Er ellervild herhjemme :D

Og det der med historieopgaven: Har fundet ud af, at jeg har en AMAZING evne til hhv. at lade som om den ikke eksisterer i en halv time ad gangen, og sidde med ondt i maven og hakke rundt i mine notater til de giver ENDNU mindre mening end før. SÅDAN!