torsdag den 30. august 2012

Danskstuderende vinder retrostof i giveaway



For et par uger siden var jeg så heldig at være en af vinderne i Marthes give away og ovenstående er resultatet.

Jeg har været spændt på at se hvad det egentlig var der kom med posten, især fordi det der med retrostof er temmelig hyped i blogland hvis du spørger mig, jo, der er mange stoffer jeg synes der er søde, nogle af dem er næsten uundværligt søde, men en stor del er decideret gyselige.

MEN, inden jeg får det til at lyde som om jeg egentlig slet ikke gad vinde denne give away og egentlig bare er et utaknemmeligt bæst må jeg hellere få tilstået, at jeg faktisk føler mig lidt heldig at jeg alligevel vandt for nogle af de stoffer der var i pakken er ret fine og jeg er åben overfor at lade mig overraske af resten.
Ja, sært nok er jeg helt spændt på at se hvad der skal komme ud af det jeg synes der er lige lovlig meget mormor over. Faktisk ærgrer jeg mig over at der ikke var nogle større stykker imellem så man kunne have syet en kjole til en af ungerne - meeen så er der jo altid dukkerne der trænger til nyt tøj...

Ingen kommentarer: