onsdag den 12. december 2012

hækling med fremgang

Hej, jeg hedder Ayoe og jeg er zpagettifan!

Sådan burde overskriften på dagens blog måske lyde, jeg har ellers været noget forbeholden overfor fænomenet, eftersom jeg syntes mange af de ting man kunne lave var enten grimme eller unødvendige, fx har de i Panduro en zpagettigrydelap hængende, som jeg synes ser enormt kluntet og upraktisk ud og mange af de tæpper man ser rundt om i bloglang er jeg heller ikke vild med, men så kom jeg i går alligevel til at købe nogle nøgler af 'garnet' og kunne slet ikke stoppe med at hækle før jeg havde brugt et helt nøgle op.
Jeg blev simpelthen fanget af hvor hurtigt et projekt skrider frem med en hæklenål i str. 12 samt det faktum, at jeg kan lave ting til mit hjem uden at skulle bruge et halvt liv på at blive færdig med det.

Overvejelserne går endda på at hækle et tæppe til vores slagbænk, så man hverken behøver at sætte sin varme popo på en kold træplade om morgenen eller skøjte rundt på nogle åndssvage havestolshynder fra Netto.

Lige nu er jeg dog i gang med et lille tæppe og jeg håber på at tre nøgler garn vil kunne dække mit forbrug til sådan en sag, for da jeg spurgte ekspedienten i Panduro, om hun vidste hvor mange nøgler jeg skulle bruge til et hæklet tæppe, svarede hun ' jeg strikker ikke, så det kan jeg desværre ikke svare dig på.' og så stillede jeg hende ikke flere af den slags spørgsmål...




Ingen kommentarer: