tirsdag den 11. december 2012

træt tirsdag

I dag er vi vist alle sammen lidt trætte herhjemme. Jeg blev vækket lidt over to i nat af en febervarn Yuki og havde svært ved at falde i søvn igen bagefter, og da jeg så endelig sov havde jeg selvfølgelig mareridt - ikke én, men to gange.
Så på grund af den manglende nattesøvn slog jeg vækkeuret fra og vi sov alle til klokken otte.
 
Det er så dejligt med en langsom morgen af og til - og så kunne ungerne jo lige nå at åbne pakkekalender inden de skulle op til farmor og i vuggestue (hvilket bestemt ikke passede lillesøster, der også meget hellere ville med op til farmor).
 
I dag fik Yuki glaskugler

og Kala hjemmelavede bolde


Kala var glad for sine bolde i ca fem minutter, så ville hun også hellere have glaskugler og begyndte at stjæle Yukis, så jeg ved godt hvad der skal på hendes pakkekalender næste år, når hun er stor nok til at forstå, at det ikke er bolcher...

Ingen kommentarer: