en uvis fremtid venter

Jeg er godt klar over at min blog i et godt stykke tid har været ret tom for nye indlæg og det varer nok også lidt inden der kommer noget igen, jeg har nemlig et rigtig travlt semester på studiet, for efter sommerferien skulle jeg gerne kunne komme over på en kandidat, hvilket kræver at jeg lige tager fire mundtlige eksamener til sommer, samtidig med at jeg skal aflevere en BA.

Så jeg har af helt naturlige årsager valgt at skrue ned for det kreative blus, selvom det godt nok kribler i fingrene efter at komme i gang med alt muligt - ja, jeg er endda ved at få lyst til at begynde at strikke igen(!), hvilket jeg tager som et sikkert tegn på, at mine bekymringer om at kunne præstere og bestå virkelig lægger pres på mig.

Og så er der selvfølgelig også det faktum, at jeg meget snart (som i: om en uge) runder et skarpt hjørne på fødselsdagsfronten. Puha! Jeg har altid undret mig over hvorfor det var så skræmmende for nogle at fylde 30, men nu hvor selv er ved at være der, forstår jeg pludselig en hel masse, for når man er fyldt tredive er man jo voksen! - Og jeg er altså ikke sikker på at jeg er klar til at blive voksen endnu...

1200 luftmasker og 2400 fastmasker

det er hvad det kræver at hækle blæksprutte ben!

Inspireret af Josefines blogindlæg kunne jeg næsten ikke vente med at komme i gang med at hækle de fine blæksprutter som hun har lavet en DIY til.
Jeg valgte dog at 'nedtone' deres udtryk lidt, hvilket startede med at give en lidt uhyggelig alienagtig effekt, hvilket en lyserød sløjfe og en bowlerhat med blåt bånd dog heldigvis kunne råde bod på - og se engang lige hvad det så endte med

Jeg synes simpelthen de er så søde som de sidder der og fletter arme.

Begge sprutter er hæklet på pind 2,5 med bomuldsgarn fra Søstrene grene, og det tager ikke lang tid at lave en sprutte, hver af mine sprutter er dog lavet over to dage, da jeg blev lidt træt af at sidde og hækle armene. Sprutterne er ca 30cm lange.

Dog overvejer jeg, efter at have set hvor mange der har tilmeldt sig Josefines indsamling, at kontakte neonatalafdelingen på rigshospitalet for at høre, om det er noget de kunne være interesserede i at modtage der.

tryghed

Tryghed kan være mange ting, som fx når man er to år og begynder at forstå at der er en verden udover man kender - og at den kan være farlig!

Vi bruger rigtig meget tid på at tale om farlige dyr og at de ikke bor her hvor vi bor og da absolut slet ikke kan komme ind i vores lejlighed.
Og om natten er der som regel også lige indlagt tryghedsvisit hos den unge dame, som også i søvne får besøg af vilde dyr, den stakkel.

Heldigvis er hun relativ let at berolige og det er skønt at få lov til at være den der gør en forskel. At være tryghedslinjen.

Til gengæld kan de farlige dyr altså godt blive en anelse upopulære, når mor har et hækleprojekt der absolut skal være færdigt inden i aften og middagsluren så pludselig kun varer en halv time. Meen, så er det jo godt det er weekend, så man kan tage dyne, pude, klud og Ælling med ind i stuen og se Drømmehaven fra den ene ende af sofaen, mens mor sidder i den anden og arbejder.

Søndagstur til stranden

Det er altså undervurderet, det med strandture om vinteren - også selvom det betyder at man hverken kan bade eller tage sol!

 

sygdom på sygdom på sygdom

og det er nok grunden til at her ikke sker så meget for tiden.
Vi skiftes ligesom bare allesammen til at være syge - med enkelte overlapninger, oven i købet.

Jeg er den der har været 'lettest' ramt med en mavesygdom, der var til at holde ud, hvis jeg lod være med at hækle når jeg kørte i tog og ellers ikke spiste noget som helst.

Manden har derimod været syg med alt lige fra halsbetændelse til kold lungebetændelse, ungerne har begge haft mavesyge (som mig) og halsbetændelse, hoste, feber og snot i litervis, men nu begynder det - forhåbentlig - at vende for os og jeg håber på, at når vi nu har været så ramt de sidste par uger, så får vi lov at slippe for sygdom af nogen art henover jul og nytår. Måske lidt naivt, men alligevel.

Herunder er et billede af weekendens julebag, inspireret af et billede fra Facebook.
Opskriften jeg bagte efter er en chokolade cupcake fra Sarahskager.dk, som jeg har bagt virkelig virkelig mange kager fra og pynten var temmelig let at regne ud - og sjov at være med til at lave for Yuki, hvis yndlingssang er den med Rudolf.

hækling med fremgang

Hej, jeg hedder Ayoe og jeg er zpagettifan!

Sådan burde overskriften på dagens blog måske lyde, jeg har ellers været noget forbeholden overfor fænomenet, eftersom jeg syntes mange af de ting man kunne lave var enten grimme eller unødvendige, fx har de i Panduro en zpagettigrydelap hængende, som jeg synes ser enormt kluntet og upraktisk ud og mange af de tæpper man ser rundt om i bloglang er jeg heller ikke vild med, men så kom jeg i går alligevel til at købe nogle nøgler af 'garnet' og kunne slet ikke stoppe med at hækle før jeg havde brugt et helt nøgle op.
Jeg blev simpelthen fanget af hvor hurtigt et projekt skrider frem med en hæklenål i str. 12 samt det faktum, at jeg kan lave ting til mit hjem uden at skulle bruge et halvt liv på at blive færdig med det.

Overvejelserne går endda på at hækle et tæppe til vores slagbænk, så man hverken behøver at sætte sin varme popo på en kold træplade om morgenen eller skøjte rundt på nogle åndssvage havestolshynder fra Netto.

Lige nu er jeg dog i gang med et lille tæppe og jeg håber på at tre nøgler garn vil kunne dække mit forbrug til sådan en sag, for da jeg spurgte ekspedienten i Panduro, om hun vidste hvor mange nøgler jeg skulle bruge til et hæklet tæppe, svarede hun ' jeg strikker ikke, så det kan jeg desværre ikke svare dig på.' og så stillede jeg hende ikke flere af den slags spørgsmål...

træt tirsdag

I dag er vi vist alle sammen lidt trætte herhjemme. Jeg blev vækket lidt over to i nat af en febervarn Yuki og havde svært ved at falde i søvn igen bagefter, og da jeg så endelig sov havde jeg selvfølgelig mareridt - ikke én, men to gange.

Så på grund af den manglende nattesøvn slog jeg vækkeuret fra og vi sov alle til klokken otte.

 

Det er så dejligt med en langsom morgen af og til - og så kunne ungerne jo lige nå at åbne pakkekalender inden de skulle op til farmor og i vuggestue (hvilket bestemt ikke passede lillesøster, der også meget hellere ville med op til farmor).

 

I dag fik Yuki glaskugler

og Kala hjemmelavede bolde

Kala var glad for sine bolde i ca fem minutter, så ville hun også hellere have glaskugler og begyndte at stjæle Yukis, så jeg ved godt hvad der skal på hendes pakkekalender næste år, når hun er stor nok til at forstå, at det ikke er bolcher...