mandag den 23. juli 2012

En rigtig kæresteweekend



I fredags havde K og jeg bryllupsdag og i dagens anledning var vi ude at spise fint, vi var nemlig i Tivoli og spise hos Brødrene Price og det kan varmt anbefales, selvom det lige kræver at man sparer lidt op inden.

Til dessert valgte K mormorklassikeren citronfromage og jeg fik rødgrød med fløde - det er min absolutte yndlingdessert og har altid været det, dog er det første gang jeg har fået en 48% fløde til (og de var ikke karrig med fløden, tror jeg fik mindst en halv liter) og det var med en smule skuffelse over mig selv, at jeg måtte give fortabt og lægge skeen fra mig da jeg var en trediedel gennem grøden. Øv! Men man skal heller ikke kimse af 250gram bøf...
Men jeg tror det var den bedste rødgrød jeg nogensinde har fået, hvilken i høj grad kompenserede for, at vi begge havde glædet os til at skulle have hjemmelavet regnbueis til dessert, hvilket desværre var blevet taget af menuen ugen før.

På toiletterne der ligger lige til venstre når man er gået ind ad Tivolis hovedindgang fik jeg mig også en overraskelse, de har åbenbart besluttet sig for at også det at gå på toilettet skulle være en oplevelse, så der blev spillet alt fra fugle- til babylyde, mens man sad på et (heldigvis!) helt normalt toilet og kiggede på noget der lignede en gammeldags toiletdør af træbrædder med et hjerte der gav frit udsyn til en blå himmel med skyer.
Jeg syntes det var et absolut hit og havde faktisk mest lyst til at blive siddende og bare spekulere over livet, men efter en god middag, en halv koncert og en brændende stærk kop chai på en kærestebænk trak det nu også efter at komme hjemad.

Nå ja! Så var der selvfølgelig også det obligatoriske parbillede...

Børnene var afsat fredag til søndag, så resten af weekenden gik med dasen og kærestehygge og en anelse kreative udskejseler. Jeg var nemlig nødt til at sy nogle frugtposer til Kala også, da hun var ret vild med dem jeg havde lavet til Yuki i torsdags.


Ingen kommentarer: