Gaven blev godt nok noget forsinket på grund af manglende overskud, både personligt og tidsmæssigt, og så var hun vist bare ikke rigtig klar til at blive færdig endnu på det tidspunkt, men nu var det altså tid og jeg er også selv godt tilfreds med resultatet.
Jeg er især vild med de små underbukser, der oprindelig er et mønster fra Marapytta, som hun havde lavet til et dukkesyningskursus med Tusindfryd (der selvfølgelig er hende der satte gang i mit dukkemageri med sine smukke smukke dukker og dukkebog).
Jeg har bare valgt at lave underbukserne helt enkle med en blondeelastik i kanten - der er bare noget lidt mere bedstemoragtigt over bomuldstrusser med blondeelastik fremfor de bloomers jeg ellers før har syet, synes jeg.
I dagens anledning kom der et lyserødt bindebånd i halsen fremfor en elastik og så skulle hun selvfølgelig have en bedstemorknold frem for fletninger eller rottehaler
jeg strikkede også et lille brunt sjal så hun ikke får kolde skuldre og kjolen er syet af en gammel børnekjole og så var det afsted til fødselsdagsfest - der faktisk var for min far.
Men han fik skam også en gave
Og så blev det mandag og jeg skal vist have et kig på min to do-liste. Det er vist noget med julegaver...
2 kommentarer:
Hvor er hun bare sød... Har selv leget med tanken om at lave en gråhåret dukke, er bare ikke helt nået dertil endnu..
Tak :) Det slog mig bare, at dukker jo ikke kun er for børn, og derfor skal en bedstemordukke jo ligne en bedstemor. Faktisk har jeg også længe haft lyst til at lave en dukke til mig selv - det må blive næste projekt...
Send en kommentar