lørdag den 24. november 2012

noget til kolde fingre og stivnakker

Jeg har længe gået og tænkt på at lave risposer - både til ungernes pakkekalender og til mig selv, jeg har nemlig læst en del steder at man kan putte dem en tur i microovnen for derefter at bruge dem til at varme fx hænderne.

Og i går kom jeg så i gang og er ganske enkelt helt og aldeles fuldt ud tilfreds med resultatet.
Jeg brugte økologiske grødris og en smule tørret lavendel til fyldet, der kom ind i to lag stof for at være sikker på at der ikke så let kan gå hul i poserne når man bruger dem.


Jeg ved godt at det er lidt frås at bruge økologiske ris til projektet, men omvendt er poserne også lavet af genbrugsstof - både hvidt bomuldslærred fra et gammelt lagen og lidt retro jeg vandt i en give away hos den søde Marthe - så jeg synes det er helt ok at holde stilen og investere lidt flere penge i en god samvittighed.

Og så døjer jeg for tiden en del af stive nakkemuskler og hold i nakken, så det var jo oplagt at lave en længere rispose samtidig, som kan ligge over nakken eller skulderen.
Den fik dog et fint etui at ligge i, så der er mulighed for at vaske det, hvis det bliver snavset.

 
 
I aften står den på en omgang julehygge og jeg glæder helt overdrevet vildt meget til at hygge, spise brunkager og drikke gløgg (og sove længe i morgen eftersom ungerne er afsat hos bedsteforældrene)...


2 kommentarer:

Arvingen.com sagde ...

Så fine ting du har lavet, Ayoe :)
Dejligt at se de fine retro stoffer i brug :)

Knus Marthe

Willemoes sagde ...

Tak for de fine ord, Marthe. :) Jeg er også meget glad for dem, selvom det var svært at få taget dem i brug - jeg er vist lidt nærig med at bruge det til hvad som helst ;)